Oplæg af Tove Jensen til Fredscafé d. 26/2-2024 – Amerikanske tropper på dansk jord?
Mandag d. 26. februar afholdte Tid til Fred – Aktiv mod krig endnu en fredscafé i Christianshavns Beboerhus. Hovedtemaet var den nye forsvarsaftale, offentliggjort d. 19. december af Mette Frederiksen, der indebærer amerikanske tropper på dansk jord. Oplægsholderne denne gang var Tove fra Demos/Fredsinitiativet og Claus Spenster, som er uafhængig geopolitisk analytiker. Tove satte den nye forsvarsaftale i kontekst, og forklarede baggrund samt konsekvenser, der viser, at den nye forsvarsaftale er mere end blot en fortsættelse af den eksisterende.
Indlægget er en opsummering, og rummer konstateringer som er udtryk for Toves egne vurderinger og analyser.
——————
Den nye forsvarsaftale er resultat af en proces, der har været i gang længe. En måned før februar 2022, hvor Rusland/Ukraine-konflikten tog fart, var der forhandlinger imellem Mette Frederiksen og USA om at lave en udvidet forsvarsaftale.
I mange aviser blev det beskrevet som en udvidelse af et allerede eksisterende godt forhold. Tidspunktet og de manglende uddybelser i mediebillet var ikke tilfældige. DCA (Defense Cooperation Agreement) skriver i denne forbindelse på vegne af USA:
”USA glæder sig over det tilbud, som Statsminister Mette Frederiksen har annonceret og været i forhandlinger om, vedr. en ny forsvarsaftale. Når denne aftale er indgået, vil den give vores lande mulighed for at uddybe vores tætte sikkerhedspartnerskab. Yderligere styrke samarbejdet i NATO’s operationer, og sammen bidrage til fortsat vækst i den transatlantiske sikkerhed. Disse forhandlinger har præsenteret et naturligt fremskridt i årtiers sikkerhedssamarbejde. I den forbindelse ønsker vi at bygge videre på NATO’s aftale om styrkernes status fra 1951, for at forbedre (…) samarbejdet, samt bedre at kunne imødegå sikkerhedsudfordringer mere effektivt.”
Denne aftale hedder en SOFA-aftale, en såkaldt Status-Of-Forces-Agreement. Denne aftale refererer vores forsvarsminister til, når han taler om data-aftalen, som er aktuel i dag, og som blev underskrevet lige inden jul.
”Vores alliancer er central kilde til den amerikanske styrke. USA og Danmark arbejder tæt sammen om en lang række spørgsmål, der er vigtigt for begge lande, for NATO-alliancen og for resten af verden. Åbningen af disse konsultationer med Danmark afspejler vores forpligtigelse til at bekræfte, og genoplive, Amerikas alliancer, for at imødegå sikkerhedsudfordringer, og samtidig for at imødegå fælles interesser og værdier.”
Der er en masse smukke ord om samarbejde, men det handler meget lidt om indholdet. Det handler om at forlænge
Den base-aftale, der blev beskrevet i december er en bilateral aftale, kommer til at fremstå som en forlængelse af en eksisterende politik. Dette står i modsætning til, hvordan politikerne lancerer den som et nybrud. Ser man efter selve indholdet af aftalen, står det klart at den er adgangsgivende for amerikanske baser og tropper på dansk jord. Den giver plads til militær installationer og parate fly, og samtidig er der usikkerhed om der oplagres atomvåben på de pågældende steder.
Det vigtigste i aftalen, er, at vi taler om en suverænitetsafgivelse, vurderer Tove. Før i tiden, bl.a. på Grønland, fik Danmark af vide at der ikke blev oplagret atomvåben på baserne – men dette var forkert. Det skulle tilmed have været en 10-årig aftale, som blev ophævet i 1951, men den blev også forlænget med en SOFA-aftale. Så vi har en historisk erfaring med, at i de aftaler vi laver med USA, er det USA, der bestemmer. Angående baserne og det militærpersonnel, der er der, foregår det efter amerikansk jurisdiktion. Hvis der bliver udført en handling, som man i Danmark synes er kriminel, skal den behandles efter amerikansk jurisdiktion. I Danmark har man en indsigelsesret på et par dage, hvor man kan anmode om at få sagen afgjort efter dansk lov.
Her er der mulighed for at protestere, vurderer Tove, da der er en paragraf 20 i Grundloven, der skal følges under en suverænitetsafgivelse. Dog har Mette Frederiksen gjort meget ud af at sige, at der ikke er tale om en paragraf 20, men en paragraf 19, som betyder at sagen sagtens kan behandles i partierne i regeringen, men derefter skal i salen og drøftes.
Hvis den skal til folkeafstemning, skal det først dokumenteres, at der er tale om suverænitetsafgivelse. Men blandt politikerne, er man enige om, at der er tale om en forlængelse af forhenværende aftale – selvom de selv kalder det ”et nybrud”. Derfor skal sagen prøves blandt jurister, før der kan være tale om en folkeafstemning.
Med de seneste 20 års krige, som Danmark blev lokket ind i af Anders Fogh, har vi gjort os en erfaring om, at disse alliancer ikke har bragt fred med sig. Vi er nødt til at rejse debatten og skabe et enormt pres på det politiske niveau, hvis vi skal vinde en sag om suverænitet.
En af de vigtige ting i aftalen, er, at den er uopsigelig i de første 10 år. Der står, at den derefter kan opsiges, men vi har en erfaring med, at det alligevel ikke kan lade sig gøre hvis USA ikke er interesseret. Derfor vil det være en fordel at arbejde for at det skrives med, at en dansk anmodning kan opsige aftalen, således at der er en horisont i projektet.
Over de sidste to år har NATO tilsyneladende været besværlig for USA. De gamle koloniherrer – Frankrig, Tyskland og England sidder i NATO og vil gerne være med til at bestemme. Blandt andet derfor vil USA hellere have Danmark indlemmet i deres baseimperium.
Men baserne i Norden betyder også, at USA har meget kortere vej til brændpunktet
Der er fyldt med baser omkring Egypten og Suez-kanalen, hvilket betyder at USA har kortere vej til brændpunkterne. Aftalen indarbejdes over det næste halve år, og kommer højst sandsynligt til drøftelse i folketingssalen i august måned, hvorefter den vil være gældende. Så vi har travlt ifht. at oplyse om aftalens indhold og konsekvenser.