Skip to content

Den internationale domstol fortsætter med at behandle anklager om folkedrab i Gaza

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) udsendte d. 26. januar nyhederne om, at de går videre med Sydafrikas anklager imod Israel om folkedrab i Palæstina.  Tid til Fred – Aktiv mod krig har vi tidligere skrevet om søgsmålet – læs med her. Det samlede dommerpanel har nu udtalt, at “Israel bør gøre alt for at forhindre folkedrab i regionen.” I afgørelsen pålægges Israel at stramme retningslinjerne for deres militærpersonel, samt at arbejde for at “forbedre den humanitære situation i Gaza.”

Den endelige dom i sagen vil først blive afsagt om flere år. Ikke desto mindre antyder gårsdagens afgørelse, at Israel står over for presserende krav om at ændre deres tilgang. Dog har Den Internationale Domstol (ICJ) ikke muligheder for at håndhæve deres afgørelser overfor Israels regering og militær. Alligevel kan udmeldingen fra d. 26. januar gøre en forskel, da det ifølge Wall Street Journal kan føre til en  “øget international misbilligelse” overfor Israels militære aktioner i Gaza.

Israels regering har tidligere afvist anklagerne som “antisemitiske”, og holder fast på at deres militære indtog i Gaza er “selvforsvar” pga. Hamas-angrebet d. 7. oktober 2023.

Som vi også tidligere har beskrevet her i Tid til Fred, har dette “selvforsvar” hidtil  medført 26 gange flere civile ofre end angrebet den 7. oktober. En dommer fra ICJ refererede d. 26. januar til den israelske udenrigsministers tidligere udtalelse om, at civilbefolkningen i Gaza “ikke vil få en dråbe vand eller et eneste batteri,” medmindre de forlod deres hjem øjeblikkeligt. Derfor er det oplagt at stille spørgsmålet, om der kan være sammenhæng mellem Israels militæraktioner i Palæstina og de betydelige gasreserver ud for Gazas kyst. Læs mere om dette emne her – via mediet GlobalResearch.

Back To Top