skip to Main Content

Nyhedsbrev Juli 2017

TID TIL FRED – aktiv mod krig

Nyhedsbrev, sommer 2017

Efteråret forberedes – i fredsbevægelsen og i regeringskontorerne

Lars Løkke har lige forsikret NATO om Danmarks krigeriske hensigter og igen, igen lovet at forhøje forsvarsudgifterne og deltage i øget krigsaktivitet, både i Østersø-regionen og langt fra Damarks grænser. Topmødet i Bruxelles har desuden konfirmeret EU's militaristiske udvikling, som Danmark også kommer til at betale til, trods forbeholdet. Trump kaster vilde trusler omkrig sig om krig mod Assad, som efter hans udsagn gasser sin egen befolkning, til trods for, som Seymour Hersh så grundigt har dokumenteret, at der IKKE var tale om et sarin-gas-angreb den 4. april. Alligevel forsikrer Lars Løkke at Danmark følger USA i tykt og tyndt. Følg med på facebook og hjemmeside og læs mere om disse begivenheder, der har stor betydning for freden i verden.

I efteråret skal der forhandles et nyt dansk forsvarsforlig. Det sker efter Folketingets åbning men før der forhandles finanslov og det kan således godt komme til at foregå i skyggen af kommunalvalget.

Som det ses af efterfølgende, ligger fredsbevægelsen ikke på den lade side.

Kom og vær med, der hvor ønsket om fred i verden er så stærkt at aktiviteterne blomstrer.

Alle kan være med. Vi arbejder med en flad netværksstruktur, hvor der er plads til mange forskellige mennesker med mange forskellige evner og kunnen.

Aktiviteter i juli og august

Kampflykampagnen

Et vigtigt punkt i efterårets forhandlinger er indkøbet af kampfly til anslået 60 milliarder, men af alle eksperter vurderet til at blive meget dyrere. Der er ikke skrevet kontrakt, prisen ligger ikke fast, leveringstidspunktet er usikkert og anvendeligheden er stærkt omdiskuteret. Kampflykampagnen i København opfordrer til, at så mange som muligt - måske i en regnvejspause i løbet af ferien - sender sin personlige mening til forsvarsudvalget (http://www.ft.dk/searchResults.aspx?sortln=desc&committee=FOU) og forsvarsordførerne (http://www.ft.dk/searchResults.aspx?sortln=desc&spokesman={D20A2116-3EFE-466C-86E5-BC542B01CC1E}).

Lørdag den 22. juli – Gademøde kl. 12-15

På Stefansgade, Nørrebro, lige ved cykelruten er "fredstrappen" stillet op. Den kan i det daglige bruges som opslagstavle om freds-begivenheder.

Denne lørdag bliver der afholdt gademøde med diskussion om manglende demokrati i Danmark. Der er også en kop kaffe og levende musik.

Mandag den 14. august – sidste dag for tilmelding til fredssamtaler i Göteborg ved protesterne mod Aurora-krigsøvelsen. Turen er lø-sø den 16.+17. september.

Der arrangeres en tur til Göteborg sammen med www.stoppaaurora.se. Afgang lørdag morgen, hjemkomst sent søndag. Lørdag: Deltagelse i demonstrationen mod krigsøvelsen Aurora eftermiddag, middag og panelsamtale: Modstand mod NATO og militarisering i de nordiske lande med deltagere fra Sverige, Danmark, Finland og Norge. Søndag seminar med emnerne: Den oprindelige befolknings perspektiv på krig og kamp for land og vand – Modstand og erfaringer fra NATOs krig – Organisering for menneskerettigheder mod krig og racisme.Middag og hjemtur.

Skriv til aurora@tidtilfred.dk, så er du sikker på at få en detaljeret mail om indhold, tider, priser, overnatning og tilmeldingsfrister.

Den 14. august er kun tilmeldingsfrist for deltagelse i panelsamtale lørdag og søndagens seminar!

Onsdag den 16. august kl. 17-21 – Samarbejdet Fred og velfærd – Nej til NATOs oprustning

Der udsendes en særskilt invitation til fagforeninger og alle fredsgrupper mm. til deltagelse i dette møde. Sted ikke fastlagt endnu.

Onsdag den 23. august kl. 19-21 – Stormøde i TID TIL FRED – aktiv mod krig

Stedet er ikke fastlagt endnu, men der er allerede mange punkter på dagsordenen, så kryds det af i din kalender

På dagsordenen

- Fredstur til Göteborg 16.-17. september

- Fredsløb for skoler den 21. september

- Fredsmarkering ved Folketingets åbning den 3. oktober

- Fredscaféer i efteråret

- Mindre ændringer til teserne

Obs. NY dato! Torsdag den 24. august - Fredsløb for skoleelever forberedelsesmøde

Oktober bogcafé, Vesterfælledvej 1b, 1750 Vesterbro

Vi mødes og planlægger opgaverne frem til og med afvikling af fredsløb for skoleelever. Alle der vil deltage aktivt i forberedelserne er meget velkomne.

Er din forening/gruppe/netværk ikke en del af gruppen allerede, men vil gerne deltage som medarrangør, så er det her møde sidste chance. Meld gerne tilbage hurtigst muligt, hvis I gerne vil være med, så vi kan tage højde for det allerede nu i planlægningen.

 

Andre(s) aktiviteter frem til oktober

Mandag den 17. juli – Rød sommerlejr starter

Torsdag den 27. juli – Rødt og revolutionært sommertræf starter

Søndag den 6. august – Hiroshima dag

Lørdag den 19. august - K-festival starter

Lørdag den 2. september – Roskilde minifestival: Fred i verden

Tirsdag den 5. september – Flagdagen

Torsdag den 7. september - Ungdommens Folkemøde starter

Fredag den 15. september – Rød weekendtur til Göteborg. Nej til NATO

Lørdag den 16. september – Fredstur til Göteborg med nordiske fredssamtaler

Torsdag den 21. september – Sejltur på FN's fredsdag

Lørdag den 7. oktober – Fredsfestival i Aarhus

www.tidtilfred.nuwww.facebook.com/groups/tidtilfred

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Back To Top