Skip to content

Husk Hiroshima og Nagasaki!

Fredag den 6. august markerede Tid til Fred – Aktiv mod Krig og Fredsvagten ved Christiansborg – den såkaldte Hiroshimadag – hvor menneskehedens blodigste og mest uhyggelige terrorhandling til dato fandt sted i 1945.

Byen Hiroshima og  tre dage senere Nagasaki blev totalt udslettet. Mere end 200.000 blev dræbt – børn, kvinder, mænd – gamle som unge. Dyr, træer, huse og bygninger udslettet med et brag.

Den officielle myte om, at bomberne faldt for at afslutte 2. verdenskrig hurtigt er falsk. Krigen var reelt ovre; Nazi-Tyskland, Japans allierede, havde kapituleret to måneder forinden. Den anden om at området var et vigtigt militært knudepunkt holder heller ikke vand. Det var blodig terror og starten på foreløbig 76 års rædsel for en mulig atomkrig.

Atomvåben er terror og en forbrydelse mod menneskeheden, uanset hvor de er, og om de bruges eller ej.

Aktionen blev modtaget godt af de mange forbipasserende, der nød den dejlige, varme sommeraften med en tur rundt om søerne. ”Det er rigtig godt, at I står her. Det må vi aldrig glemme” var en gængs kommentar.

Se video fra dagen her

Back To Top