Skip to content

Fredssejlads på FN´s Fredsdag 2016

FN´s Fredsdag den 21. september 2016

Med initiativ fra Fredsvagten blev denne dag fejret med en kanal rundfart
i København. En NETTO-båd blev lejet og en invitation sendt ud.
Klokken 16.30 samledes ca. 70 mennesker ved Holmens Kanal foran
National banken, og i flot solskinsvejr steg vi ombord med farvestrålende
fredsflag og båden pyntet med bannere.
Et meget positivt personale tog imod os og hjalp os ombord med alt, hvad
der skulle gøre turen hyggelig.
Der var sørget for musik og sang under hele turen kun afbrudt af taler
bl.a. ved FN-bygningen. På Refshaleøen blev der serveret kaffe og kage,
og der blev taget billeder af alle Fredsflagene vajende ud over kajen med
genskær i vandet. Et meget flot skue.
Turen gik videre til Papirøen, hvor der blev serveret dejlig mad, og der var
tid til en hyggesnak med de andre gæster rundt ved bordene på cafeerne.
Det var efterhånden ved at blive mørkt og køligt, så det var tid til at sejle
tilbage til kajen ved National banken, hvor vi landede klokken 20.30.
Turen gik videre til Slotspladsen. Her blev ordet Fred skrevet, ved at lys
blev arrangeret på jorden, og fotograferet oppe fra tårnet. En god
afslutning og meget smukt!
Det var nogle fantastiske timer med en masse dejlige fredsmennesker, og
godt arrangeret. Vi kunne måske have brugt lidt mere tid på Papirøen, for
at lave mere reklame for sagen.
Men alt i alt en fantastisk måde at lave reklame på, for den sag vi alle i
Fredsbevægelsen kæmper for, nemlig FREDEN. Når ingen andre vil give
reklameplads, så kan vi selv. Så lad os gøre dette vellykkede arrangement
til en tradition.
De fredeligste hilsner fra TIDTILFRED-aktivmodkrig ved Irene

se fotos i Galleriet og et video ligger nu på vores youtube kanal

Back To Top