Skip to content

Cuba – Blokade – Corona

Kære Alle
Vi ‘banker på’ med et ekstra nyhedsbrev, og håber ikke du synes det bliver for meget.
For et par ting trænger sig på:
Vi vil bede jer skrive under på en international appel om ophævelse af USA’s blokade mod Cuba. Initiativet er taget af Cuba Solidarity Campaign i England. Hurtigt har over 8000 personer i 97 lande skrevet under. Læs den danske oversættelse af appellen vedhæftet.
Eller klik ind på den HER – læs og skriv under.
USA’s blokade har været i kraft siden 1962, og Cubas mange venner over hele verden har støttet cubanernes krav om at få den ophævet. USA’s skiftende regeringer har typisk svaret, at det skal ingen blande sig i, for det er en sag mellem USA og Cuba.
Der er hundredevis af beviser på, at det ikke passer, at USA presser og tvinger lande og virksomheder i hele verden til at efterleve blokaden.
USA påstår dertil, at de undtager mad og medicin fra blokaden. Det passer heller ikke.
Det seneste og rystende, forbryderiske eksempel er, at en sending masker, testudstyr og andet til kampen mod corona i Cuba er blevet stoppet. På grund af blokaden tør luftfragtselskabet ikke bringe det fra Kina til Cuba.
TIL SLUT VIL VI BARE SIGE TAK.
Tak for at mange af jer har svaret positivt på opfordringen i vores sidste nyhedsmail om at sende et støttebidrag til Cuba.
Vi nærmer os efter blot en uge målet på 61.000 kr.
Du er mere end velkommen til at sende et beløb. Beløb kan sendes til vores bankkonto 1551 7153015 eller til MobilePay (skriv: kroner mod corona). Du kan læse mere om støttekampagnen HER: Kampen mod corona: Cuba hjælper verden – vi støtter Cuba!
Vi lover, at ethvert støttebeløb kommer frem uden nogen fradrag til PR og administration.
Cuba har brug for at mærke støtten fra venner – om det så er en underskrift mod blokaden eller et støttebeløb… eller begge dele.
Videresend gerne denne mail til dine venner, familie og kontakter.
Følg løbende med på vores hjemmeside.
På forhånd tak
For Dansk-Cubansk Forening
Sven-Erik Simonsen
Dansk-Cubansk Forening
Høffdingsvej 10
2500 Valby
Tlf: 38 10 15 50

 

Back To Top