skip to Main Content

Nyhedsbrev juni 2018

Mens vi døser i sommervarmen er der fuldt tryk på at forberede de nordiske lande til krig mod Rusland.
Der er skrevet en Nordisk udtalelse, som er en grundig gennemgang af NATOs rolle og situationen i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Fredssamarbejdet mellem de nordiske lande har dermed taget et skridt, der kan styrke og udvide de fælles aktiviteter. Indtil nu er den underskrevet af enkelte fredsgrupper i hvert af disse lande, undtagen Island, og den er ved at blive rundsendt til kontakter og fredsgrupper i hele norden.

Udtalelsen findes på forsiden under rubrikken NEJ TIL NATO

Kort fortalt udvider NATO sine aktiviteter

- med nye kommandocentre, der inddrager Arktis i NATOs aktiviteter og sikre at NATO-styrker kan flyttes rundt i Europa
- med aftaler der i stadig højere grad knytter Sverige og Finland til USA og NATO, og undergraver neutralitetspolitikken
- med etablering af faste NATO-baser i Norden
- med åbning af muligheden for at anvende kernevåben og integrering af raketforsvar i det nordiske militær
Altsammen helt i modstrid med den viden der findes om konflikthåndtering og FN-charteret.

Topmøde i NATO den 11.-12. juli 2018

Topmødet i Bruxelles får endnu en gang øgede militærudgifter på dagsordenen, men også ny kommandostruktur, NATO-EU samarbejde og NATOs rolle i den såkaldte terrorbekæmpelse.
Det handler om oprustning mod Rusland og militarisering af Europa og ikke mindst norden og baltikum. Generalsekretæren Jens Stoltenberg har således udtalt at "håndteringen" af Rusland bør være på dagsordenen.
I det internationale samarbejde no-to-nato.org er der indkaldt til protester i Bruxelles den 12. juli og der opfordres til at der bliver manifestationer i hovedstæderne den 11. juli.
læs den internationale appel her

I København indkaldes til
Idé og planlægningsmøde den 7. juni og den 19.juni kl. 17-19
I Oktober bogbutik, Vesterfælledvej 1b, 1750 København V

På vegne af TID TIL FRED - aktiv mod krig, koordinationsgruppen - Benjamin, Gerd, Irene, Lizette og Manitou

Back To Top