skip to Main Content

Nyhedsbrev APRIL 2017

 

Lars Løkke trykker hånd med Trump, mens han lover flere penge til NATO og oprustning og deltagelse i Trumps krige – hvem betaler gildet?

På NATO-topmødet den 24-25. maj skal 2% aftalen bekræftes for hele NATO, NATO-EU samarbejdet skal konsolideres, der skal laves aftaler om atomoprustning i Europa og yderligere tropper og krigsmateriel til ”Østfronten”.

På årsdagen for Tysklands invasion i Danmark forberedes derfor protester mod oprustningen og NATO i forbindelse med topmødet.

Der bliver orienteret om topmødet og planerne for protester i Bruxelles, der bliver diskussion af ideer til, hvad der skal ske i København og der bliver lagt planer for det videre forløb.

Velfærd – ikke oprustning: NEJ til NATO – NEJ til KRIG

Søndag den 9. april kl. 11-13 på Bistro Sorte Hest, Vesterbrogade 148a, 1620 V

Alle kan deltage. Facebook https://www.facebook.com/events/1839282599678880

Flyer vedhæftet.

Fredsløb 2017

Der arbejdes på højtryk for at få alle forberedelserne til Fredsløb 2017 på plads. Foreninger og grupper kan stadig nå at melde sig som støtter og hjælpere.

Det er også nu, der skal mobiliseres for at sprede kendskabet til løbet. Der kommer løbesedler og andet materiale ud snarest.

Fredsløb 2017 er et sportsligt, sjovt, anderledes og aktivt tilbud til børne-familier. Løbet er åbent for alle ”fredselskere” – unge som gamle – der ønsker at være en del af et aktivt fredsbudskab.

Med udgangspunkt på Islands Brygge vil man i løbet af tre timer bevæge sig igennem en smuk rute i København og undervejs besøge 10 poster. Ved hver post skal man udføre en lille fredsaktion i nærheden af et ophængt banner. Alle poster er bemandet af foreninger, der i deres hverdag, på den ene eller den anden måde, beskæftiger sig med spørgsmålet om fred i verden.

Det er gratis at deltage.

Både før og efter løbet er der aktiviteter ved Kulturhuset Islands Brygge. Før løbet primært for børn, efter løbet familie/voksenhygge.

Kreadag søndag den 9. april i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, på 4. sal

Dagen er fra kl. 12-18, og man kan deltage i kortere eller længere tid. Alle hænder er velkomne

Tilmelding www.tidtilfred.nu/fredsloeb-20-maj-2017/

Her kommer også besked, når plakaterne er klar midt i april, om afhentning og fordeling.

 

Andre steder, TID TIL FRED – aktiv mod krig deltager

Lørdag den 22. april kl. 11-20 Moder Jords dag i Verdenskulturcenteret, Nørre allé 7, 2200 N

Mandag den 1. maj kl. 12-18 på Den Røde Plads i Fælledparken

det er den første plads efter indgangen fra Blegdamsvej ved Rigshospitalet

Vi har en bod sammen med Kunstnere for Fred og Nej tak til nye kampfly, København

Følg med på facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/tidtilfred, der kommer opslag om alle begivenheder vi støtter – hvis du ikke allerede er medlem, så bliv det og inviter dine venner indenfor. Det er en åben gruppe, hvor alle kan følge med og alle der vil, kan lægge opslag og kommentarer ind. Kun hvis det er i direkte modstrid med formålet, bliver de slettet.

Næste nyhedsbrev lige efter 1. maj – vi deltager selvfølgelig på 4. maj

 

På vegne af TID TIL FRED – aktiv mod krig, koordinationsgruppen – Manitou, Benjamin, Gerd og Irene

 

 

 

 

Back To Top