From Udtalelser

Pressemeddelelse udsendt 12.4.2016

12.4.2016 Pressemeddelelse
Der er brug fred, men Danmark sender militæret.

Flertallet i det danske Folketing ønsker tirsdag den 19. april at vedtage beslutningsforslag B108. Hvorefter der skal sendes bombefly, elitetropper, transportfly mv. til Irak med mandat til at intervenere på syrisk jord.

Den skrøbelige, delvise våbenhvile og fordrivelsen af daesh fra Palmyra har ellers skabt en åbning, de stridende parter kan udnytte til samtale og indledende skridt til fredsforhandling. Netop i dette pusterum er det åbenbart meget nødvendigt for Danmark at erklære sine krigeriske hensigter. At sende bombefly på dette tidspunkt må opfattes som en krigserklæring.

Der kunne i stedet vælges fredelige indsatser, der kunne sendes nødforsyninger og hospitaler og mineryddere. Der kunne i stedet tilbydes syriske flygtninge uddannelse, til at tage med hjem og bruge under genopbygningen. Der kunne i stedet sættes ind med støtte til konflikthåndtering.

De krige Danmark har deltaget i, har skabt usikre krigstilstande, store flygtningestrømme og dannelse af terrorgrupper. Mange er døde og familier og samfund er ødelagt.

Det er tid for de krigsfikserede politikere at stoppe op og ikke vælge krigen men fredens vej.

Udsendt af aktivgruppen Nej til dansk krigsdeltagelse i Syrien

 

 

Læserbrev i Helsingør Dagblad

 Læserbrev i Helsingør Dagblad

“Danmark, bomb vort land !”

Nej, sådan siger de ikke. Så nu skal vi samles til protest igen tirsdag d. 19. april kl 16-17. Få dine venner med til Chr. borg Slotsplads.

Hidtil har vi kæmpet mod Isil i Irak – nu skal vi sende 400 soldater og 7 gamle bombefly til Syrien. Netop nu, hvor der er mulighed for våbenhvile, så optrapper lille Danmark helt af sig selv, og nu, hvor Europa lukker af for flygtninge, så hjælper vi nærområderne med at få flere.

Forleden havde DF et møde om kultur i Helsingør, for at bruge 2,5 % af budgettet på biblioteker, museer, musik, teater , foreninger, idræt o.m.a. kan synes voldsomt. Bombeløsninger er blevet en af vore kulturelle varemærker. Men vi er også internationalt kendt som gode mineryddere og for store eventyr, som at hjælpe. når nøden er stor, eller at rådgive om infrastrukturen i den demokratiske udvikling i 3. verden af, for og med folket. Lad os blive bedre til at tale sammen hjemme og ude, så vi sammen kan sikre en god fremtid. Vi har ikke råd til at lade være. “Kultur er hele den samlede sum, af det, vi erfarer os til, af sammenhold, hver gang det gjaldt”, skrev Scharnberg. Knud Vilby er en af talerne og Anne Marie Helger lægger alvor til på tirsdagens protest, der bakkes op af partier, fagbevægelser, fredsbevægelser, etc. Tag nogle venner med. Vi må også blive bedre til at protestere.

Jørgen Manniche,

bestyrelsesmedlem i Fredsministerium.dk.

 

Brev fra Pensionisternes Kulturforening

 Brev fra Pensionisternes Kulturforening af 1965
April 2016
Til Folketingets Forsvarsudvalg – Protest mod B108
Pensionisternes Kulturforening af 1965 vil hermed protestere mod lov B108 og folketingets mulige indsættelse af fly og landtropper i Syrien, som et flertal af danske politiske partier ønsker det.
”Krig er foragt for livet, Fred er at skabe” (citat fra N. Grieg). Folketingets beslutning har ingen baggrund i den internationale folkeret. Den er ikke drøftet med den syriske regering og er uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, og den vil have katastrofale konsekvenser:
Øge flygtningestrømmen fra Syrien
Påtvinge mere død og smerte til den syriske civilbefolkning
Øge hadet fra muslimerne generelt over for Vesten
Øge terrortruslen generelt mod Danmark og Vesten
Skabe et mere negativt billede af Danmark i verden
Vanskeliggøre den reelle integration af muslimer i Europa.
Flere bomber og mere krig er ikke det, der er brug for i Syrien. Tværtimod virker det ikke – de sidste mange års krigerisk indsats i Mellemøsten har ikke virket. Tværtimod er det, der er brug for mægling/forhandlinger mellem alle involverede parter, FN missioner og civil fredsskabelse.
Såfremt et flertal af folketinget vedtager B108 vil det underordne Danmark store politiske, økonomiske og geopolitiske olieinteresser i Verden og udgør en hån mod den folkevalgte syriske regering, der prøver at skabe enhed i landet og bekæmpe islamistiske terrorgrupper, hvor en del støttes af Vesten og USA.
Det vil også udgøre en hån mod den syriske regerings beslutning om ikke at deltage i byggeri af en gigantisk pipeline til overførelse af olie fra golfstater til Middelhavet via Syrien og Tyrkiet, som Syrien tidligere har afvist.
Pensionisternes Kulturforening af 1965 opfordrer kraftigt Forsvarsudvalget og et flertal af folketinget til at tænke sig om og opgive B108.
Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Anders Kristensen / Formand – Luis Monteiro / næstformand

Findes på FT.dk her

Anmodning om foretræde for forsvarsudvalget fra Jessie og Doris

Forsvarsudvalget 2015-16
B 108 Bilag 3
Offentligt
Henvendelse af 4/4-16 fra Jessie Seehuusen og Doris Kruckenberg

Til Forsvarsudvalget:

Tak fordi vi måtte komme. Vi har ønsket foretræde inden beslutningen om B 108 bliver vedtaget, da der er flere ting der bekymrer os.

Vi forstår ikke, hvordan Danmark er blevet et land, som vil gå ind militært i lande fjernt fra vores kyster. Vi er som borgere stærkt berørt af, at vi er mere kendt som dem, der gang på gang stiller op med bombefly og soldater, end som dem der bidrager med opbygning af samfund, humanitær hjælp og støtte til konfliktløsninger uden våbenmagt.

At den danske regering nu vil sende soldater og våben ind i en konflikt i Syrien, med allierede der ikke har nogen tradition for at overholde menneskerettigheder, fx Tyrkiet og Saudi-Arabien, og uden mandat fra FN, har vi meget svært ved at se nogen mening i.

FN har udsendt folk for at hjælpe med at stabilisere en delvis våbenhvile. Derfra er der ikke kommet nogen anmodning om dansk militær tilstedeværelse. Allermindst er en sådan kommet fra den syriske regering.

I Irak modsiger en pressemeddelelse fra premierminister Haider Albadi á 21. dec. fuldstændigt et citat i de ’bemærkninger til forslaget’ fra udenrigsministeren vi har fået.  I stk. 6 står der, i forlængelse af det foregående afsnit om forskellige landes tilsagn om militær støtte til Irak fra en konference i Paris, følgende: ”i et brev af 20. sep. 2014 har den irakiske regering anmodet FN’s sikkerhedsråd om samtykke til en USA-ledet international indsats til angreb mod ISIL-tilholdssteder . . . ” hvorefter der så følger nogle passende begrundelser for dette. Af den følgende tekst fremgår at FN’s sikkerhedsråd i diverse resolutioner opfordrer til ”tiltag med henblik på at forhindre og standse terrorangreb udført af ISIL, samt at udrydde fristeder etableret af ISIL . . . ”

Men Iraks premierminister Haider Albadi udtrykker i sin pressemeddelelse á 21 dec. 2015 at Irak ikke ønsker nogen fremmed militær tilstedeværelse i landet. Hvad og hvem skal vi tro på?

Vi er bekymrede over at Danmark igen kan stå med krigsfanger, som vi ikke ved, hvad der vil ske med. Om ikke så længe skal der foregå en retssag i Danmark om irakiske fanger, der af danske soldater blev overgivet til tortur i 2004. Man hører – som en slags undskyldning – at den slags kan ske i en krig. Som civil dansker i et civiliseret land, kan vi ikke andet end at sige nej til at vores land atter skal i krig.

Hvilken rolle spiller menneskerettighederne i krigsplanlægningen?

Der siges i ’bemærkninger til forslaget’, at ”der skal etableres en task force til håndtering af situationer med frihedsberøvede personer”. Det skulle indebære yderligere udsendelse af 20 personer med kompetencer indenfor krigs- og sikkerhedsjura. Det er svært at se for sig, hvad disse personer vil kunne udrette i en krigssituation.

I senere års krigslitteratur, bl.a. i en bog af en professionel dansk militær overordnet, fremgår det, at udstationerede soldater hovedsageligt længes efter AKTION og i direkte krigssituationer kun tænker på at redde sig selv og kammeraten ved siden af (det sidste skam smukt nok). Ja hvad skulle de ellers gøre?! Af moderne krigslitteratur får man uvægerlig det indtryk at paragraffer om international ret, krigslove, menneskerettigheder etc. ikke er det der forankres hos majoriteten af soldater i en krigssituation.

Det er meget svært at se, hvor i verden krige har ført til fred og stabilitet. De sidste mange års dansk ’forsvarspolitik’ med dansk krigsdeltagelse i fjerne lande, har givet uhyggelige resultater.

Helt åbenlyst har de vestlige krige ført til nye mindst lige så umulige eller uhæderlige ledere overalt; de har ført til borgerkrigslignende tilstande både i Afghanistan og Irak og til et fuldstændig opsplittet Libyen. Vores fædreland skal ikke være med til denne nye odyssé i Syrien.

Vi ønsker et Danmark der gør godt og ikke ondt.

ISIL bliver nævnt utallige gang i bemærkningerne til forslaget fra udenrigsministeren, som begrundelse for dansk deltagelse i krig i Irak og Syrien. Men har vi ikke allerede gjort nok skade med de foreløbige krige: ISIL som et resultat af Irak-krigen fra 2003; Taleban og Al Qaeda som efterkommere af de vestligt støttede mujahedin-krigere i modstanden mod Sovjet-invasionen i Afghanistan i sin tid. Vi er bange for at B 108 blot vil bidrage til yderligere terrorisme. Og en øget trussel mod vores eget land.

Vi anmoder den danske regering og folketinget om at ændre den nuværende politik til en politik, hvor Danmark bruger energi, midler, menneskelig intelligens og sand interesse til at skabe FRED.

Med venlige hilsener,

Jessie Seehuusen og Doris Kruckenberg

Den første henvendelse findes her på ft.dk

Anmodning om foretræde for forsvarsudvalget fra Minna Jensen

Forsvarsudvalget 2015-16
B 108 Bilag 5
Offentligt
Henvendelse af 6/4-16 fra Minna Jensen
Til Folketingets forsvarsudvalg
Anmodning om foretræde for udvalget i forbindelse med Udenrigsministerens lovforslag nr B 108.
Jeg beder hermed om at få foretræde for Udvalget fordi jeg er dybt bekymret ved udsigten til at Folketinget er ved at træffe en fatalt forkert beslutning.
Ingen af de angrebskrige Danmark har deltaget i de sidste 15 år, har ført til forbedrede forhold for civilbefolkningerne i de berørte lande. Det bør få Tinget til at tænke sig om før det igen involverer sig i lignende projekter, og det ser jeg desværre ingen tegn på at man har gjort.
Især er jeg foruroliget over følgende forhold:
Folketinget har ikke lagt op til nogen bred debat i befolkningen om denne fornyede krigsdeltagelse. I betragtning af at Danmark stadig er en slags demokrati, ville det dog være rimeligt at så voldsomme beslutninger ikke blev truffet uden at befolkningen var blevet taget med på råd.
Det fremgår ikke af Udenrigsministerens lovforslag hvad målet er med dansk deltagelse, og derfor heller ikke hvornår målet er nået. Det er ellers noget af det mange analytikere har kritiseret ved missionerne i Afghanistan, Irak og Libyen.
Der er en voldsom ubalance i de økonomiske beregninger. Ifølge lovforslaget budgetteres der med udgifter på 274.5 millioner over et halvt år til den militære del af indsatsen og 151 millioner over tre år til den civile del. Det er skræmmende at se at man på den måde prioriterer bomber frem for minerydning.
Det er USA og ikke FN der beder om dansk krigsdeltagelse. Jo mere USA handler på egen hånd, jo mere svækkes FN. Det verden har brug for, er tværtimod et stærkt FN.
Vi menige borgere får tit at vide at danskerne har vundet respekt gennem vores ivrige bidrag til de forskellige krige. Hvis det er rigtigt, må det betyde at der også bliver lyttet til vore repræsentanter, og den lydhørhed bør de bruge til at lægge pres på USAs regering. Der er brug for at nogen forsøger at råbe giganten op og gøre klart at det er den forkerte vej den går. På mikroplanet kan man sammenligne med den situation hvor en fuld person vil sætte sig til rattet: her er det vennernes opgave at få vedkommende til at lade være. Hvis den danske stat vil handle virkelig venskabeligt over for USA, skal vore repræsentanter argumentere for fred og respekt for FN.
Venlig hilsen
Minna Jensen
Findes her på ft.dk