Skip to content

Fredscafeen om Kurdernes situation

Fredscafe onsdag den 24. februar 2016
Den Kurdiske situation i Tyrkiet og Syrien
Med oplæg af Gerd Berlev, Ibrahim Benli og Anette Mørk .
Gerd startede med at erklære ”TIDTILFRED-aktivmodkrig”´s solidaritet med det Kurdiske folk samt opfordring til at fjerne PKK fra terrorlisten.
Derefter kom Ibrahim med et kort oplæg om Kurdistans historie, som fra begyndelsen var et samlet land, der strakte sig fra nord til syd gennem Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien.
Men efter 1. verdenskrig blev Kurdistan med accept fra den vestlige verden opsplittet i 4 områder, som det ser ud i dag. Deres kultur, sprog og sociale liv blev systematisk undertrykt, og mange tusinder Kurdere er blevet dræbt.
Efter Anettes oplæg snakkede Ibrahim om Kurdernes undertrykkelse og kamp i Tyrkiet, og hvordan Erdogans nationalistiske politik øger hadet i den tyrkiske befolkning mod kurderne. At kurderne blot ønsker at leve i fredelig sameksistens, og at det ikke er en kamp for at erobre en stat. En fredsforhandling har lange udsigter, så længe Abdullah Ocalan på 17. år stadig sidder i fængsel og er totalt isoleret.
Til slut en opfordring til at alle er med til at synliggøre kurdernes kamp og undertrykkelse samt at lægge pres på verdenssamfundet og kæmpe mod deres samarbejde med Erdogan og andre, der er med til indirekte at støtte IS.

Back To Top