Skip to content

Fredscafé: Stem NEJ – hold fast i forsvarsforbeholdet

D. 1. juni 2022 skal vi til valg om det danske forsvarsforbehold i EU. Har du brug for at vide mere, inden du sætter dit kryds?
Fredscaféen giver dig indsigt i forsvarsforbeholdets betydning for freden og fredsarbejdet i Europa. Vi vinkler bredt, så du kan få en fornemmelse af hvordan kriser, krigsalliancer og oprustning hænger sammen på verdensplan.
13.00-13.05 Velkommen
13.05-13.20 Ditte Marie Gyldenberg, Folkebevægelsen mod EU – om forsvarsforbeholdet
13.20-13.35 Palle Bendsen, NOAH – om miljø og militær
13.35-13.50 Clause Blitz, Geopolitisk analytiker – om kriser og krigsalliancer
13.50-14.00 Christian Olesen, opsamling
14.00-14.10 Kort Pause
14.10-15.00 Spørgsmål og debat
Stem NEJ d. 1. juni – Hold fast i forsvarsforbeholdet
Militariseringen rammer alle – også danskere. Det tærer voldsomt på både demokrati og velfærdssamfund, som det har taget århundreder at bygge op. Vi skal slet ikke binde vores skattepenge i militære projekter. regeringen hverken vil eller kan oplyse om de økonomiske konsekvenser af at afskaffe forsvarsforbeholdet og tilslutte Danmark til EU’s militær, så vi har ikke nogen reel idé om det økonomiske omfang af at miste forsvarsforbeholdet.
EU vil centralisere og styre medlemslandenes sikkerhedspolitik. EU’s retning mod militærmagt står klart frem, og forsvarsforbeholdet kan sikre og er den buffer der sikrer mod, at EU får mere magt over den danske forsvarspolitik.
EU har oprettet en 8 milliard Euro Forsvarsfond for perioden 2021 til 2027 efter forslag fra våbenindustrien. Selvsamme våbenfirmaer nyder godt af de mange milliarder i fonden, viser ny rapport fra det europæiske fredsnetværk ENAAT. Formålet er at styrke forskning og udvikling af forsvarsmateriel i EU på tværs af lande. Mere krig, militær og flere våben i denne verden skader vores i forvejen skadede miljø voldsomt – krig har bare katastrofale miljømæssige konsekvenser.
USA er verdens største militære magt, og NATO er verdens stærkeste militære alliance, sammen er de den største trussel mod menneskeheden. Kapitalisme betyder lige nu krig og ødelæggelser. Magthaverne er villige til at kaste enorme menneskelige, miljømæssige og økonomiske ressourcer ind i kampen for at vinde. Men når stormagter slås, er det almindelige arbejdere, der bliver sendt ud for at slå hinanden ihjel.
Krigene bunder i ønsker om ressource-omfordeling og imperialistiske drømme om overlegen geopolitisk magt. USA har det sidste ord i ethvert NATO anliggende, men det er ikke nok for dem, de vil gerne være fysisk tilstede med soldater, materiel og baser i så mange lande som overhovedet muligt. Men hvordan kan nogen tro at det giver os fred i verden?
Krise efter krise koster i skattekroner. Imens vi som samfund bliver mødt med stigende militær-afgifter, såvel som med stigende klima-afgifter, lader det til at de respektive trusselsbilleder blot vokser sig større og større imens holdbare løsninger nedprioriteres.
Står vi overfor en magtpolitik, som mest af alt bider sig selv i halen? Er det absurd når vores politikere taler om en bred indsats for bæredygtighed og klima, helt uden at nævne krigspolitikkens negative konsekvenser for samme? Hvordan kan man se klimapolitikken som en del af magtspillet, og bliver vi generelt vildledt af mainstream mediers politiske framing af både krig og klima?
Og hvordan hænger afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet sammen med kampen for en bedre verden?
Vi går til emnet med oplæg og debat på næste fredscafé hos TID TIL FRED – aktiv mod krig.
Fredscaféen er arrangeret med støtte fra Europanævnet.

Back To Top