Skip to content

DR, krigspropaganda og hetz imod civile russere.

Fredsaktivister har rig mulighed for fortsat at græmme sig over de statsetablerede medier, vel vidende at de selv er med til at finansiere dem over skatten.

I går i diskuterede de i P1 Debat hvorvidt russiske turister skal have lov at rejse rundt omkring i Europa; ”Vi skulle jo nødig byde velkommen til folk, som støtter Putin” mener radio-gæsten Anna Libak, som i udsendelsen ‘Russiske turister nej-tak?’ får rigeligt med plads i DR Lyd til at fremføre sit synspunkt om, at ”der er strategi i at ramme Putin ved at straffe almindelige russere”.

Derudover snakkede de også om, hvorvidt det er okay hvis man i Tysk Industri undlader at udbetale løn til sine russiske ansatte… imens Libak i samme program forsikrer om, at ”dette har intet at gøre med russerhad”…  Men hvis det ikke er russerhad, hvad er det så?

Den oplagte konklusion er, at DR her topper egen perspektivløshed dækningen af Rusland/Ukraine-konflikten.

Ville det være fair, hvis vi selv som turister ude i verdenen, blev sat i bås med Mette Frederiksen og hendes lemfældige omgang med lovgivningen? Eller værre endnu, ville det være fair hvis vi, som danske statsborgere på tur, blev behandlet som skyldige i USA’s aggressionskrige i Mellemøsten (som Danmark er med til at betale for)? Selv ville jeg ikke bryde mig om at blive straffet for de tvivlsomme militære alliancer, som den danske Stat har indgået i.

Hvis P1 turde sætte tingene i historisk kontekst, kunne de f.eks. påpege at moderne tids krigsførelse er kendetegnet ved at være rettet imod civile, samt diskutere hvorvidt det overhovedet er etisk forsvarligt at gå med på den slags. Før i tiden gik det mest ud over soldaterne på slagmarken – i nutiden fører nationer krig ved at udpine hinandens civilbefolkninger – og det er en del af den slags krigsførelse, der må stoppe, hvis vi skal skabe en bedre verden.

Desuden undlader de helt og holdent i P1-udsendelsen at forholde sig til at dette er en proxykrig, hvor lederne af de respektive stormagter sætter os alle i fare, fordi de (på voldelig vis) er i gang med at afgøre deres position i verden. Dette skal ikke gå ud over civile mere end det gør i forvejen.

Derudover bliver det absurd når Anna Libak  – uden påtale – får lov til at argumentere ved at sige at ”det russiske imperium bruger de russiske medier til at styre hvordan folk tænker, osv.” samtidig med at direkte censur, bekvemme fortielser og udtalt partiskhed efterhånden er kendetegnene for den vestlige presse – både igennem de sidste par års corona-nedlukninger og de sidste to årtiers såkaldte ”krig imod terror”.

Ganske vist har P1 også inkluderet stemmer, som taler lidt imod det narrativ, som Libak & Co. fremfører i debatten – men kun når det omhandler den konkrete sag. De undlader helt at betone det store billede; De undlader helt at forholde sig til det faktum, at USA er langt den største aggressor i verdenshistorien, og at det er åbenlyst hvorfor Rusland ikke kunne tænke sig at have amerikanske militærbaser klods op af sine grænser i et NATO-belejret Ukraine.

Er P1 ude på at gøre sine lyttere klogere eller dummere? Klogere bliver nok vi ikke før vores medier begynder at sætte tingene i kontekst.

Fred er mulig – men ikke så længe man konstant censurerer den ene side af konflikten. Vi har brug for mindre konfliktoptrapning og mere diplomati de statsstøttede medier!

Link til udsendelsen på DR Lyd: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2022-09-01?fbclid=IwAR0xyleZtBpmzP27Tu6R5D6YCynnGsW2rDNU8ueN1bm8QshZdn1HNlig-Kk

Back To Top